Personalet i Guldregn er sammensat af et hold af forskellige fagpersoner. Vi er pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeut, pædagogmedhjælpere, køkkenansvarlige, rengøringsassistent og gårdmand.
Vi samarbejder også på tværs af Specialklyngen, hvor især de pædagogiske ledere fra hver af de syv institutioner mødes flere gange om måneden for blandt andet at dele erfaringer og sikre kvaliteten i alle institutioner.
Tværfaglighed er centralt i al vores arbejde, og vi bruger hinanden hver eneste dag i vores arbejde og samvær med børnene. Den gode normering sikrer, at alle børn får meget voksenkontakt hver eneste dag og dermed den bedst mulige støtte.
Hvad er det egentlig, vi kan?
En brainstorm i personalegruppen omkring, hvad det egentlig er, vi kan i Guldregn resulterede i følgende:
- Være med til at skabe det gode børneliv
- Fremme de sunde initiativer, som barnet selv viser
- Skabe livsglæde
- Understøtte barnets personlige udvikling, så barnet kan træde i karakter som sig selv
- Total kommunikation: brugen af både bruge sprog, mimik, taktil berøring, gestik og tegn til tale, som underbygger det talte ord
- Bruge nærmiljøet (parken, kirken, kolonihaver m.m.)
- Formidle kontakten imellem barnet og omverdenen (terapeuter, buschauffører)
- Opdrage
- Tilrettelægge og dosere input og sanseindtryk
- Fælles opmærksomhed
- Imitation
- Følelsesmæssig afstemning
- Have en sjov dejlig dag på trods af individuelle udfordringer. Vi skaber den gode stemning
- Omsorg og pleje
- Fysisk tæt kontakt
- Humor
- Hverdagsbørnelege
- Rim og remser, sang og musik
- Snakke meget om dyr - det skal være sjovt at gå i børnehave
- Skabe en gruppeidentitet
- Bruge hverdagssituationer som øvelsesrum
- Være kontakt mellem barnet og forskellige arenaer
- Hjælpe barnet med at regulere arousal
- Tage hånd om, at barnet spiser, sover, motionerer samt stillingsskift, og toiletbesøg/bleskift.
Dette er blot et udsnit af, hvad vi er gode til i Guldregn, men vi håber, at det giver et indtryk af, hvad personalet laver med børnene.